Listen for Ledere
Er fremtidens leder ingeniør? Ja – det er vores mål.
Listen for Ledere arbejder for, at ingeniørlederes interesser og udvikling varetages inden for IDA. Vi arbejder for ingeniørledere på alle niveauer – såvel offentligt- som privatansatte og selvstændige.
En væsentlig andel af foreningens medlemmer er ledere.
Vi arbejder for, at ledere på alle niveauer får meget mere ud af IDA netop dér, hvor lederen er i sin karriere.
Vores mål er, at
- du som leder får den rigtige sparring hos IDA, hvad enten det gælder virksomhedsledelse, projektledelse, HR eller strategiarbejde
- du får mulighed for at skabe et netværk med andre ledere
- dine kompetencer som leder kan blive udviklet i IDA, så du bliver bedre til at fastholde og rekruttere de dygtigste medarbejdere
- IDA er mere faglig standsforening
- IDA skal være synlig lokalt og orienteret globalt
- IDA skal være dagsordenssættende på det ledelsesfaglige område
- Der skal være bredde og dybde i tilbud om faglig opdatering og efteruddannelse
- Koordinere vores holdninger og stemmer blandt ledelseslisterne i de besluttende organer, således at vi fremmer lederområdet
Listen for Lederes kandidater til Repræsentantskabet er bredt sammensat af erfarne ledere fra hele landet, som kender de behov, ingeniørledere stiller til Ingeniørforeningen.
Vi ønsker en aktiv og levende Ingeniørforening for alle medlemmer med en synlig sammenhæng mellem vores repræsentanter i Ingeniørforeningens ledelse og alle gode ildsjæle fra det ledelsesfaglige og fagtekniske område.
Vi opstiller i alle 8 regioner.
Kontaktperson
| Søren Hertel | hertel@mail.tele.dk | 98 16 06 18 | 40 52 00 22 |