OK-listen
En FÆLLES indsats for viden der styrker til alle ansatte
De næste tre år vil OK-listen især have fokus på, at vi i IDA
- Skal udbygge og forbedre understøttelsen af kollektive aftaler. Aftaler der sikrer din løn, kompetenceudvikling og mulighed for karriereskift. Inklusive skift mellem privat/offentlig og ansat/selvstændig.
- Igen kan indgå i et forhandlingsfællesskab for overenskomsterne på det offentlige område. Vi er overbeviste om at vi som ingeniører står os bedst ved at være en del af et forhandlingsfællesskab. Gerne - men ikke nødvendigvis - med andre akademikerorganisationer.
- Kan støtte dig i at få en god familie/arbejdsliv-balance, udbytte af orlovsordninger, og undgå at blive forskelsbehandlet pga. køn, etnicitet m.m.
- På lederområdet fortsat styrker tilbuddene vedrørende ansættelsesforhold, kompentencer og netværk.
- Fortsat arbejder for at øge synligheden i samfundsdebatter - med et teknologisk udgangspunkt.
Som ansat skal du hos IDA altid have nem og hurtig adgang til relevant rådgivning og service af høj kvalitet. Det skal ske til et fornuftigt kontingent. Og uanset antallet af dine kollegaer og eventuelle underordnede. IDA skal fortsat styrke eksisterende og opdyrke nye netværker – fagtekniske og sociale – der styrker din faglighed og dine kompetencer i dit arbejds- og familieliv.
Målene er egentligt ret enkle. Men rigtig mange dele af IDA skal bidrage til at give VIDEN DER STYRKER til dig og dine kollegaer. Og hele puslespillet skal styres og prioriteres af de IDA-politikere, du snart kan vælge.
Indrømmet, OK-listens kandidater har i mange valgperioder taget ansvar og blandet sig i mangt og meget. Og ikke været blege for at påtage sig formandskaber og udvalgsposter. Det vil vi selvfølgelig også fremover - og håber derfor, at du sætter X ved en af vore kandidater.
Kontaktperson
| Listefører Bjørn R. Andersen | bja@life.ku.dk | mobil | 20 10 29 59 |